Golfstien Hobro Golfklub
I et tæt samarbejde med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og Mariagerfjord Kommune har Hobro Golfklub taget initiativ til at anlægge en række nye naturstier gennem området. Stier, som åbner mulighed for, at golfbanen ad åre bliver levested for en større myriade af insekter, fugle, vilde dyr og planter.
- Det er et fantastisk initiativ, der giver levesteder til vores trængte natur. Det bliver også spændende med en sti igennem banen, hvor vi kan følge med i, hvordan naturen udvikler sig og nyde en af kommunens smukkeste udsigter, siger formand for DN, Kaj Edlund.
Ambitionen hos Hobro Golfklub er slet og ret ”at udvikle en af landets bedste baner, så den byder på endnu flere unikke golf-oplevelser”.
- Derfor vil vi gerne give plads til den vilde natur på de mange arealer, der ikke anvendes til golf.
- Vi ser frem til at gå mellem blomstrene planter og få øje på endnu flere insekter, fugle og mere vilde dyr, en hare, et rådyr og eller måske en sjælden sommerfugl, når vi går en golfrunde eller besøgende går en tur på golfområdets naturstier, fortæller formand for Hobro Golf A/S, Vagn Bach.
Anlæggelsen af de nye stier i området indebærer bl. a., at en tur ad Panoramaruten langs fjorden i fremtiden også kan byde på en tur omkring nogle af de gravhøje, der er på Hobro Golfklubs arealer. Ligesom det på sigt er et ønske, at det bliver muligt at spille golf på nogle af arealerne mellem gravhøjene.
Hos Mariagerfjord Kommune glæder man sig over det nye samarbejde, som passer perfekt med kommunens ønske om at udvikle nye partnerskaber med det omgivende samfund.
- Vi har en politik, som skal styrke mangfoldigheden i vores natur. En af metoderne er at støtte frivillige initiativer som dette, der skaber nye levesteder for vilde planter og dyr. Derfor er vi glade for at blive inviteret med i samarbejdet, og det lover godt for fremtiden, siger biolog Anders Horsten.
- Golfbanen ligger klods op af noget af vores fineste natur, og med det nye initiativ vil blomster og sommerfugle nemt kunne sprede sig ind på golfbanen. Klubben holder op med at slå græsset på mange ubenyttede områder, og vi lægger døde træer ud til insekter og svampe, stenbunker til firben og så renser vi søerne til glæde for padderne, fortæller biologen.
I efteråret 2019 holdt Hobro Golfklub og Naturfredningsforeningen sammen et arrangement, hvor
inviterede medlemmer med børn/børnebørn byggede fuglekasser, som blev sat op mange forskellige
steder på golfbanens område.
Udviklingen af den nye natur vil i øvrigt nøje blive overvåget, så der bliver indsamlet viden om, hvad der gavner de vilde arter.
Frivillige naturentusiaster har blandt andet talt fugle og registreret padder i vandhullerne, mens kommunens biologer systematisk følger udviklingen fra græsmark til blomstereng.
Hele projektet er blevet støttet med Landdistriktsmidler gennem LAG-Himmerland, der er den lokale aktionsgruppe for Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune.
Nye brændestabler/insekthoteller og græs erstatter belægning af stenmel
...
Læs mere
En gruppe fuglekiggere fra Hobro Golfklub og Danmarks Naturfredningsforening i Mariagerfjord Kommune har i tre år fulgt, hvilke fugle, der ses og høres på golfbanen. Der er ophængt mange fuglekasser, og de har betydet mange flere ynglende fugle....
Læs mere
Hobro Golfklub har indviet den nye golfsti der løber gennem golfklubbens område.
...
Læs mere
Andreas Søborg er greenkeeper i Hobro Golfklub og lidt af en nørd efter eget udsagn, men det er faktisk meget heldigt. Han er nemlig passioneret omkring golfbaner og har sin egen holdning til, hvordan man skal gøre tingene både på banen og uden for.
...
Læs mere
Alle de ophængte fuglekasser bar præg af brug og der var æg i mange af kasserne.
...
Læs mere
Fuglekasser blev i efteråret 2019 opsat rundt om på Hobro Golfklub, som en del af det gode samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord.
...
Læs mere